Informationsarkitekturopskriften.

Det følgende er en journalistisk tilpasning af John Shiple’s Information Architecture Tutorial. Shiple’s guide er en tilgængelig og anvendelig opskrift på, hvordan man systematisk går til værks, når man skal skabe et website. En af de fundamentale sandheder i forhold til sitedesign er, at man ikke kan bygge noget på nettet uden et overblik over sine målgrupper og en dyb forståelse for hver enkelt målgruppes forventninger og behov. Først når man har denne viden, kan man tilrettelægge sin (web)formidling.

På online-specialist-forløbet på Journalisthøjskolen har vi i flere år arbejdet med at “oversætte” Shiple’s metode til journalistisk brug. Vores erfaring er, at opskriften kan anvendes på mange journalistiske formidlingsopgaver og ikke kun i forhold til webformidling. Den er et godt redskab til at skabe overblik over, hvordan formidlingen tilrettelægges bedst muligt i forhold til målgruppernes behov og forventninger.

Opskriften fører ikke nødvendigvis til en komplet analyse af en formidlingsopgave – men den er god til at fokusere dine konkrete analysebehov.

Fremgangsgmåde:

1. Beskriv kort formålet med historien/projektet/fortællingen/websitet. Opdel eventuelt i hovedformål og supplerende del-formål.
2. Opstil en prioriteret liste over målgrupper. Brug gerne 1-5 rating til at angive vigtigheden af hver målgruppe. Få så mange med som muligt.
3. Opstil en prioriteret liste over historiens/projektets/fortællingens ønskede indholdselementer og services (fx. mailadviseringer, nyhedsbreve, sociale mediekanaler). Brug gerne 1-5 rating til at angive din (afsender)opfattelse af vigtigheden af hvert indholdselement.
4. Uddyb din viden om målgrupperne. Det kan du gøre på mange måder. Du kan fx. indhente viden om din målgruppe ved hjælp af almindeligt journalistisk indsamlings-håndværk. Det kan også være, at du er heldig, at dine målgrupper findes velbeskrevet i statistisk materiale. Endelig kan du dykke ned i de begrebsapparater, du kender fra sociologiske målgruppebeskrivelser (fx. Minerva-modellen eller Gallup Kompas – se “Breinholdt: Hvem kommunikerer journalisterne med – PDF“). Processen kan kulminere med, at du udarbejder tre-fem personas for at virkeliggøre målgruppen for projektets deltagere. En personas er en fiktiv borgermodel, der udarbejdes på baggrund af virkelige data, som beskriver en bestemt målgruppe. Se for eksempel de 12 personas, (link til PDF) som ligger til fri afbenyttelse på portalen Borger.dk. De er skabt som en ressource til udvikling af digitale ydelser i det offentlige til borgerne.
5. Tjek om punkterne 1-3 behøver justering. Herefter er du klar til at udarbejde en skitse over formidlingens opbygning. De vigtigste indholdselementer skal præsenteres, så der er størst mulig sandsynlighed for, at de vigtigste målgrupper får dem med.

Det videre arbejde:

[unordered_list style=”bullet”]

• Lav scenarier for hvordan du forestiller dig, personer fra de vigtigste målgrupper bruger og oplever sitet. Scenarier er små fiktive historier, som bygger på et mix af viden og antagelser om målgruppeadfærd
• Gruppér indholdselementerne i punkt 3 som forberedelse til en inddeling i sitets indholdssektioner
• Navngiv sektioner og navigationsmenupunkter. Dette arbejde kan ikke overprioriteres! Det handler om at finde (korte!) menu-ord som præcis fortæller dine målgrupper, hvad de får, og som dækker indholdet.
• Udarbejd layoutskabeloner for sitets side-typer (siteforside, sektionsforside, artikelside osv.). Hvis du arbejder i WordPress: Begynd at lede efter et tema, der kan opfylde de designkrav, du har analyseret dig frem til.

[/unordered_list]