New methods for covering events and investigative journalism melt together

New methods for covering events and investigative journalism melt together, I just wrote her: http://bit.ly/pFmVK5

In the onlinetraining on The Danish School of Media and Journalism we have been working to develop tools for covering events using social and mobile medias. We will continue to try to build the bridge to investigative journalism on the web. It turns out some of the methods and thinking melts together.
I cover these initials thoughts in this blog.

#ddj #gijc2011

Forbered: Dæk helsemesse

Den 27. september 11.30 begynder online-forløbet, og allerede den 30. september er vi i marken med at dække helsemessen i nrgi-park i Aarhus.

Inden da skal vi have trænet den tekniske platform, ligesom vi skal have en plan for, hvad vi dækker hver især.

Vi samles den 27.september klokken 11.30 i lokale 306. Se kalenderen for mødetider den 28. og 29. september.

Hver dag på helsemessen kører vi på fra 9-19. Første time er redaktionsmøde. Vi har omklædningsrum 13, som kan låses af.

Om fredagen skal vi have hurtige historier på hjemmesiden.

Vi dækker messen med tweets, billeder og video taget på smartphone og uploadet med det samme, hvorefter det også redigeres i storify og lægges på WordPress. Har du ikke en smartphone, så prøv om du kan låne en. Alle skal både prøve at indsamle materiale og redigere det i storify. Når det er gjort er der plads til at eksperimentere med andre redskaber, for eksempel videokameraer og lignende. Alt skal ud og ligge på vores WordPress-side, www.helsemesse.mediajungle.dk.

Vi laver ikke Facebook-fanside og integration med den fanside fra WordPress, fordi vi kører siden i så kort tid. Men alle bedes reklamere for egne og nogle af de andres indslag/artikler på deres egne profiler og med egne ord.

Tweets og billeder uploades via Twitter. Video via Youtube. Se vejledning her. (Vibeke samler materialet og vi behøver ikke gå ind i copyright før bagefter, med mindre nogen spørger).

Vi laver en særlig version på app via widgetbox. Mere senere om hvad det betyder rent praktisk.

Forberedelse – praktisk og læsestof

Læs erfaringerne fra dækningen af u21live og se de fire videoer, der beskriver forløbet.

Her er tre dokumenter, der beskriver arbejdsgangen med twitter:

https://docs.google.com/document/d/1cTgypWFwjEmbmhQ-p0K9nnU_qoUHtDaIDVMfqxdeECM/edit?authkey=CNOE7_kJ&hl=en_US

https://docs.google.com/document/d/1kZYOAVQ6Qs6GQpEw936KmYBO8n-RTkkME6VIEDItym4/edit?hl=en_US

Og denne pdf.

Prøv det af, så I får det til at virke på jeres smartphone.

I skal også læse disse to Jeff Jarvis-artikler, der er centrale problemstillinger i forhold til, at journalister og fotografer i dag skal kunne levere kvalitetsdækning af begivenheder, mens de sker via mobile og sociale tjenester:

The Article as luxury or byproduct:

Digital first – what it means for journalism:

 

 

 

Test af plugin: Facebook Comments Importer

Requires WordPress Version: 2.9 or higher
Compatible up to: 3.0.1
Last Updated: 2010-9-20

Find plug in, installér – og aktivér

GÃ¥ til settings og find Facebook Comments Importer

Skriv id nummer på den facebookside, I vil trække kommentarer fra. Se her

Nedenunder skal der stå %navn% og godkend.

Den skulle gerne lyse grønt nu, hvis I har lagt en post fra websitet ind på facebook med link til artikel, billedgalleri, m.m. – og vigtigst, I skal have en kommentar på førnævnte post, førend den kan genkende siden.

Og så skulle det virke.

Men det gør det nu ikke rigtigt. Udvikleren fortæller, at plugin tjekker Facebook API hver time, men at Facebook API er meget langsomt eller reagerer ikke.

Vi kan ikke bedømme om det er Facebook API eller Facebook Commets Importer plugin, der ikke reagerer, men i vores test, var der kun en enkelt test-kommentar der placerede sig i vores wordpress site. Test-2 kommentaren venter vi stadig på…

Derfor er det ikke et plugin vi kan anbefale.

Facebooks eget Comments-plugin er for indviklet

Facebooks eget Comments-plugin, som beskrives pÃ¥ Peter Terkildsens blog, er for kompliceret at anvende for “almindelige mennesker”. Terkildsen lever af at lave CMS-systemer til sine kunder, og derfor er hans viden væsentligt større end min, i hvert fald.

PHP-bibliotek og html-tags
NÃ¥r man skal indsætte plugin’et pÃ¥ sin egen hjemmeside, skal der først oprettes en særskilt applikation pÃ¥ Facebook – og det er til at finde ud af. Men nÃ¥r der derefter skal placeres en række koder i html-tag’en pÃ¥ ens hjemmeside, og nÃ¥r Facebooks PHP-bibliotek skal downloades og udpakkes i en mappe pÃ¥ en hostingserver, som kan hoste og køre PHP-kode, sÃ¥ bliver det for teknisk for mig.

Her er et uddrag af vejledningen.

Find et andet og mere simpelt plugin
Funktionerne, som de beskrives af Peter Terkildsen, ser glimrende ud, men så længe man ikke er mere end normalt begavet udi kodningens ædle kunst, så er man på herrens mark. Jeg har i hvert fald forsøgt i flere timer og har kun formået at oprette applikationen på Facebook. Jeg anbefaler således, at man finder en mere simpel løsning.

Gem, del og hersk – Delingstjenester til wordpress

Når et site skal deles på sociale medier, printes eller gemmes, er der mindst halvtreds måder at gøre det på og flere andre hensyn, der skal tages. Vi kommer først ind på et par af de hensyn og gennemgår derefter en række widgets og plugins, der kan løse opgaven.

Hvilke tjenester er nødvendige?
De fleste plugins er lavet til at understøtte hundredevis af forskellige webservices, hvor hovedparten er ukendte i Danmark. Derfor har vi udvalgt nogle af de tjenester, der er bedst kendt i Danmark. Vi har valgt plugins, der understøtter alle eller hovedparten af disse tjenester:

Sociale tjenester (Efter væsentlighed):
– Facebook
– Twitter
– Delicious
– LinkedIn
– Google reader
– Myspace
– Google Buzz
– Stumbleupon
– Google bookmarks

Diverse funktioner:
– Print
– E-mail (Alternativt Gmail, Hotmail, Outlook osv.)
– Bogmærke
– RSS

Udseende, tilgængelighed mm.
Et af de vigtigste forskelle på de forskellige plugins er placeringen af de enkelte knapper og ikke mindst overskueligheden og muligheden for selv at fjerne knapper og placere dem. Herudover kan nogle plugins tælle antallet af tweets, likes og lignende.

Alle plugins kan installeres på to måder; ved at kopiere et kodestump ind på siden eller ved at installere et wordpress-plugin. Det skifter fra plugin til plugin hvilken metode, der er at foretrække, men generelt er det mest besværligt at installere knapperne vha. kode. Hvis man vælger denne metode, kan koden placeres i et tekstwidget for at placere den i sidebaren eller i single.php for at placere den i hver enkelt artikel. Det giver større valgmulighed med hensyn til placering i indlæggene, men er til gengæld lidt sværere tilgængeligt.

Vi fokuserer på fem forskellige plugins, der alle omtales positivt af brugerne. Alle fem fungerer godt på WordPress, men de har hver sine fordele og ulemper:
– AddToAny – Søgefunktion og nem adgang til de vigtigste funktioner
– AddThis – Godt med manuelle fravalg, men mangler kategorisering som i TellAFriend
– TellAFriend – Overskuelig, men mangler manuel prioritering samt print- og mail-funktioner
– Sociable – Nemt at ændre indholdet, men udseendet er ikke prangende.
– ShareThis – Vores favorit. Meget alsidig. Har alle funktioner og kan indstilles manuelt.

AddToAny
Dette plugin giver mulighed for adgang til alle tænklige sociale tjeneter. Hvis man kører musen over knappen bliver ti tjenester synlige. Blandt de ti er bl.a. Facebook, Twitter og Delicious. I toppen af denne boks er ydeligere tre muligheder Share/save, Email og Bookmark. Hvis man vil have adgang til alle de andre tjenester denne knap giver adgang til kan man trykke i bunden af boksen. Man kan få fat i en specifik tjeneste uden at få vist dem alle ved at søge i søgefeltet i boksen. Vi synes at styrken ved dette plugin er at den er nem og overskuelig. Den viser de mest brugte tjenester først samtidig med man kan komme til alle de andre tjenester blot ved at klikke i bunden. I toppen er der hurtig adgang til email. Det er det første sted vi har set en så logisk opdeling. Søgemuligheden er også unik for dette plugin.

En god grund til at vælge AddToAny er dets lidt BigBrother-agtige evne til at kigge i de besøgendes cookies og ad den vej udvælge de sociale tjenester, den enkelte besøgende bruger. Genialt tænkt – og det fungerer.

AddThis
Dette plugin minder meget om AddToAny, men har meget bedre mulighed for at styre indholdet. Det er besværligt hvis du vælger Pluginversionen og meget simpelt i kodeversionen. Blandt andet giver AddThis mulighed for mange typer menuer, hvor du kan vælge delingstjeneste. Samtidig har Addthis nem adgang til mail- og printfunktioner.

Addthis bruges meget bredt (Blandt andet på Berlingske.dk) og er klart anbefalelsesværdig hvis man ønsker en forholdsvist diskret løsning med gode muligheder for egne indstillinger og deling på alle netværk. Hvis man har mange elementer i bunden af sin artikel, adskilled de enkelte ShareThis-knapper dog let og giver et rodete udseende. Dette kan løses ved at vælge en menu i stedet for enkeltknapper.

Der er klart flest muligheder hvis man er klar til at kopiere kodestumper. AddThis kan nemlig indtilles til mange flere formål og funktioner på hjemmesiden end i dets WP-plugin.

Tell-a-Friend
Dette plugin giver mulighed for adgang til alle tænkelige sociale tjenester. Når man kører musen over knappen vises tjenesterne i opdelte kategorier. Alle bogmærkemuligheder ligger f.eks under kategorien Bookmark, mens Facebook, Twitter osv ligger under kategorien Social.

Inddelingen af mulighederne i forskellige kategorier giver en overskuelighed, som vi ikke har set i nogle af de andre plugins vi har testet. Man kan hurtigt danne sig et overblik over de muligheder man har. Hvis det er facebook man er interesseret i går man bare ind under kategorien Social og her finder man Facebook som noget af det første.

Svagheden ved dette plugin er at det ikke særlig udbredt. Vi mener ikke knappen har den samme genkendelighedsværdi som f.eks. facebook eller Twitter. Når man ser den er det ikke åbentlyst hvad den er til i forhold til de andre plugins vi har testet.

Sociable
Ikke et prangende plugin, men til gengæld er det utroligt nemt at indtille med de tjenester, man forestiller sig at bruge. Udseendet er meget standard for denne type plugins. Det er dermed absolut ikke flashy og smart, men til gengæld er der en høj grad af genkendelighed over sociable-knappen.

Hvis man er utilfreds med dette udseende eller for eksempal ønsker tællere, henviser Sociable til en betalingsversion, hvilket er et klart minus ved dette plugin.

ShareThis
Sharethis er først og fremmest et meget alsidigt plugin. Det er muligt at vælge forskellige typer knapper og ikke nøjes med den standardknap, der følger med de fleste plugins. Herudover kan man aktivere tællere, der viser hvor mange, der har delt indholdet på siden. I sharethis, er der mulighed for at bruge alle de forskellige muligheder, vi har fremhævet som væsentlige. Ens favoriter kan prioriteres manuelt.

Hvad enten du installerer ShareThis via kode eller et plugin, kræver det en del opsætning. Du skal tage stilling til hvilke tjenester, der skal fremhæves direkte under artiklen og hvilke der kun skal være tilgængelige via en knap. Når det er sagt, skal det også nævnes at det er netop denne mulighed for egne indstillinger, der gør ShareThis til vores foretrukne delingsplugin.

Facebook Comments for WordPress – enkelt og effektivt!

Hvad? Facebook Comments for WordPress 1.5.2 er et plugin, der gør det muligt for læseren at kommentere på et indlæg direkte via hans facebook-profil.
Hvorfor? I den eksisterende kommentar-mulighed i WordPress kræves det, at læseren indtaster e-mailadresse og navn for at kommentere på artiklen. Det kan hurtigt virke omfattende og måske afholde nogle læsere fra at kommentere.
Med Facebook Comments kan han kommentere direkte uden at skulle indtaste diverse oplysninger – samtidig med, at hans profilbillede er tilknyttet kommentaren. Hvis læseren vel at mærke er logget ind på sin Facebook-profil. Er han ikke logget ind, kan han logge ind via en knap direkte i kommentarfeltet.
Hvem kan kommentere? Alle – også dem der ikke er på Facebook – kan kommentere. Er læseren ikke på Facebook, kan han lige som i et traditionelt kommentarfelt skrive navn og e-mailadresse samt kommentaren, hvorefter hans kommentar vil have et ”anonymt” facebook-profilbillede tilknyttet. Funktionen udelukker altså ingen, men lokker tværtimod – efter vores overbevisning – flere til at kommentere, da det er lettere.
Hvad er mulighederne? Når læseren har kommenteret på et indlæg, vil kommentaren også dukke op på hans egen Facebook-væg sammen med et link til indlægget. Dette kan han dog let fravælge ved at klikke ”Post to my Facebook Profile” fra.

Hvilke ulemper er der? Når læserens kommentar dukker op på hans egen Facebook-væg, kan andre kommentere på hans kommentar der. Denne samtale videreføres ikke til kommentarrækken under selve indlægget på websitet, men kan kun ses i læserens private regi. Vi vurderer dog, at de fleste vil trykke på linket og læse artiklen, før de kommenterer – og da vil det være mest naturligt at kommentere inde på indlægget.
Hvilke valgmuligheder er der ved installation? Ved installation af Facebook Comments er det muligt at gemme ’like-knappen’, hvis man har sådan en. Det er jo ikke relevant at like det faktum, at man kan kommentere på artiklen. Desuden er det muligt at vælge antal kommentarer, antal tegn i hver post, farver der matcher sitet, placering mm.
Gode rÃ¥d. Hvis man vælger et installere Facebook Comments pÃ¥ sit tema, er det relevant at fjerne det allerede eksisterende kommentarfelt pÃ¥ siden. Dette gøres ved at vinge ”Hide WordPress comments on posts/pages where Facebook commeting is enabled” af. Dette og andre redigeringsmuligheder findes under ”Instillinger” –> ”Facebook Comments”.

Installation. Her findes en udførlig guide til at installere Facebook Comments for WordPress 1.5.2 : http://www.grahamswan.com/facebook-comments/